Team Stay on Top fandt 684 km med fødderne

Vores lille hold gik og løb i den 24 timer lange Stafet for livet for at samle penge til Kræftens Bekæmpelse. Vi gik næsten fra Skagen til Hannover. I Kilden i Aalborg.

Se video her.

Første mål blev mod al forventning hentet på kun ni timer; 400 runder. Dette på grund af stærk støtte og et massivt opbud af seje medlemmer af vores hold. Men så kom natten, trætheden og mørket. Det var fedt. Hårdt. Uendeligt. Men alt det hårde arbejde gav pote.

Ved hjælp af sponsorerne Job Vision, Beierholm Revision, Hotel Jomfru Ane, Navtilus Software, Exzentriq og Jysk Telemarketing samt en masse personlige sponsorer, der donerede penge til holdets medlemmer for deres indsats, lander vores bidrag forventeligt på mere end kr. 20.000, hvilket vi er supergodt tilfredse med. Faktisk glemmer man fuldstændigt pengene undervejs og tænker kun på runderne og på at holde ud. Man skal hele tiden være i gang og aldrig holde op med at kæmpe – og det rammer vist arrangementets ånd lige i røven.

Rema1000 i Vestergade (Nørresundby), Rema1000 i Vodskov, Byens Brød og Kager, Appetize, LSM Steel Spånteknik, Tex-Tryk, Fodpigen, NIMA-Fysio og McDonald’s i Nørre Uttrup bidrog også til at gøre det nemmere for Team Stay on Top at holde sig inde i kampen. 1000tak for det.

Den endelige opgørelse af Team Stay on Tops bidrag til Kræftens Bekæmpelse tilgår, når vi har fået blod til hjernen igen.

Vi ses i 2020

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *