Kæmp med på ‘Team Stay on Top’

Team Stay on Top er med til Stafet for Livet 2020 – og det håber vi også du er. Ved Stafet for Livet i 2019 samlede holdet kr. 23.100 ind til kampen mod kræft.

Ved Kræftens Bekæmpelses 24-timers holdstafet i Kildeparken i Aalborg den 15. – 16. august 2020 samler holdet ind igen, når der skal sparkes røv på kræften.

Vi har brug for dig på holdet, så vi sammen kan sparke hårdt, hårdt. Hårdt!

Hvad skal du gøre for at være med?

Meld dig til holdet. Det gør du via dette link. Det hoster kr. 100 (kr. 50 for børn). Pengene går til Kræftens Bekæmpelse. Der er mange hold, man kan tilmelde sig, så vær sikker på at det er Team Stay on Top, du vælger.

Kom og vær med. I Kilden har vi vores egen lejr, hvor vi holder til fra start til slut. Vær med i et par timer eller fra start til slut. Dag eller nat. Den ene dag eller den anden. Det er op til dig.

Find sponsorer der støtter dig selv eller holdet. Det er via sponsorerne, vi kommer i mål. Derfor er det vigtigt at få fundet sponsorer, der vil anerkende den indsats vi yder med rundedonationer.

Læs mere herunder. Sådan gik det i 2019.

0Days0Hours0Minutes